Der har været en del diskussioner omhandlende en undersøgelse for et par år siden, der påstår at danskerne er de lykkeligste i verden. Personligt synes jeg slet ikke at det er rigtigt… Men det vil jeg ikke plapre om denne gang – i hvert fald ikke lige nu ;)
Grunden til at jeg besluttede mig for at tage diskussionen op igen på trods af de år den efterhånden har på bagen er, at jeg forleden dag så en genudsendelse af Oprah – et afsnit hvor hun er på et besøg i Danmark.
En ting som virkelig irriterede mig var den her kvinde fra Danmark som – sammen med en kvinde til - skulle svare på nogle spørgsmål over Skype. Og hun svarede præcis hvad man kunne tænke sig til, at Oprah ville have hende til at svare. Såsom at vi sætter kvalitetstid med familien højere end forbrug, at penge egentlig ikke rigtig betød noget for os, at glæde har noget at gøre med at vi gør noget vi holder af osv. osv. osv. Og som den store afslutning; at vi altid tager hjem fra arbejde mellem 16 og 17 hver dag. Og ved i hvad? Det er simpelthen ikke sandt!
Der findes så mange folk som arbejder over de normale arbejdstider og et stigende antal mennesker hyrer folk til at hente deres børn fra diverse dagsinstitutioner osv. fordi de simpelthen ikke selv har tid til det.
Undersøgelser fra 2007 viser at Danmark er det land – sammenlignet med både USA og alle andre europæiske lande – hvor befolkningen arbejder mest. En anden undersøgelse fra samme år fortæller at danskere arbejder på overtid, fordi de føler at kulturen er således – altså føler de et pres for at arbejde så meget, som de gør.
Men tilbage til den her kvinde; Jeg blev næsten helt vred da jeg hørte hende sidde og sådan set lyve for at tilfredsstille Oprah. Den anden kvinde, som sad ved siden af hende, prøvede da også at fortælle at ikke engang hun altid fik fri omkring klokken fire, men hun kunne dårligt nok få et ord indført.
Så for at opsummere; Jeg selv ved ikke hvorfor vi danskere er det lykkeligste folk på jorden. Når jeg vandrer rundt i gaderne er det ikke det indtryk jeg får. Men måske er det bare mig. Alt jeg ved er, at det ikke handler om at sætte kvalitetstid højere end penge. Bare kig på Dubai; næsten alle har familie – forældre, brødre, søstre – som bor på samme gade, som de selv gør. Nogle spiser aftensmad sammen hver dag. Jeg har set folk i Dubai som spiser både morgenmad, frokost og aftensmad sammen. Og her har både mænd og kvinder også gode jobs, som læge og så videre. Er det så på grund af vores velfærdssamfund? Måske ikke. Igen vil jeg bruge Dubai som et eksempel; når det handler om at tage sig af de fattige er de nemlig lidt ligesom os. Folk i Dubai har også et gratis sundhedsvæsen, og de behøver heller ikke engang betale for elektricitet! Og regeringen sørger for at folk ikke sulter eller bor på gaden – og det samme gør folket i Dubai. Mange donerer mad til foreninger, som derefter giver det videre til de ”fattige”. Alligevel er folk i Dubai ikke ligeså glade som os danskere. Måske var undersøgelsen bare ikke sand. Måske er det danske folk ikke det lykkeligste i verden…
The reason I've decided to write about it even though it's a few years ago now, is that I saw a rerun of Oprah's show - the one where she had taken a trip to Denmark.
A thing that really pissed me off was this one woman from Denmark who - along with one other - was answering a few questions of Oprah's through Skype. And she just answered exactly what you knew Oprah wanted her to say. Like that we care more about quality time with our family than consuming, that money didn't really matter much to us, that happiness was about doing what you cared for etc. etc. etc. And the great finale; we always get off work between 4 and 5 pm every day. And you now what? It is not true!
There are so many people that do work more than the regular hours everyday and a rising number of people have someone to pick up their kids because they just don't have the time to do it themselves.
Studies from 2007 show that the Danish people work more than both the USA and all other European countries. Another one from the same year tells that the reason why most Danish people work more than the regular hours is that that's how the culture is and that they therefore feel a pressure to work more.
But back to this woman; I almost got angry at her for sitting there and practically lying to please Oprah. The other woman beside her even tried to say that also for her, it's not always true that she get off work around 4 pm, but she almost couldn't get a word in.
So to sum it all up; I don't know why we are the happiest people on earth. When I walk around in the streets I don't get this expression of us being that happy. But maybe that's just me. All I now is, that it's not about putting quality time higher than earning money. Just look at Dubai; most people have their families - parents, brothers, sisters etc. - living on the same street, sometimes even eating dinner together every night. I've seen people in Dubai eating breakfast, lunch and dinner together. And both men and women has good jobs, like being a doctor and so on. Is it because of our welfare society then? Maybe not. I'm going to use Dubai as an example once again; they're a bit like Denmark when it comes to taking care of the poor. People there have free healthcare as well, and they even don't have to pay for electricity! And the government makes sure that people aren't starving or living on the streets - and so does the people of Dubai. Many donate food to shelters or other places that then pass it on to the "poor".
Yet Dubai is not as happy as Denmark. Maybe the study just wasn't right. Maybe Danish people aren't the happiest on earth...
Interessant indlæg :P
ReplyDeleteHar ikke set det program med Oprahs besøg i Danmark. Men har hørt, hun godt kunne lide rugbrød.
Hvad jeg godt kan sige et par ord om er, at Danmark er de lykkeligste i verden. Svaret er NEJ! Danskere brokker sig konstant. ( Og jeg er selv en af dem fra tid til anden ). De ved ikke, hvor priviligerede de er. Vi har jo alt. Vi har et uddannelsessystem, der er gratis. På trods af, at det er lidt haltende ( se nu brokker jeg mig ) her de senere år, så er det stadig trods alt et rigtig godt et sammenlignet med mange andre lande. Fx Polen, hvor jeg har familie. Jeg talte bedre engelsk i 3. klasse end min jævnaldrende kusine i Polen gør nu. Hun er 19. Og hun har betalt for sin skolegang. Hvis dette var sket i Danmark, at en havde betalt for en uddannelse, hvor man har fået så lidt ud af det, ville man da kræve pengene igen.
Vores sundhedssystem. Også gratis.
Så er der den møde, vi møder hinanden på. Danskere er sgu ikke særlig høflige. Et almindeligt eksempel fra min hverdag. Jeg sidder i bussen på vej til skole. Den eneste lyd, der er, er enten larm fra moteren, en eller anden, der taler i mobil, eller to bekendte som taler sammen. Sidder man ved siden af en man ikke kender, er der tavshed de 30min min bustur tager. Når jeg så skal af, og hvis jeg sidder ved ruden. Så rejser jeg mig bare op, og så har jeg en forventning om, at min sidemand eller kvinde opfanger det og flytter sig så jeg kan komme ud.
I Polen ( Det ka godt være det er ligesom i Danmark nogen steder, men har endnu ikke oplevet det )( det ska måske også lige nævnes, at når jeg siger Polen, mener jeg Krakow ) så hyggesludrer man med total fremmede mennesker. hvis man skal ud og beder man pænt ( høflig tiltale ) sin sidemand om flytte sig.
En sidste ting ved den lykkelige dansker, som jeg lige vil sige noget om, er vores materielle behov. Lige nu mens jeg total nedrakker danskere i dette sure indlæg, så ka jeg slet ikke vente til i morgen eller overmorgen, hvor jeg har planlagt at tage i Computercity og købe en ny ekstern harddisk. Lige så snart jeg har købt den, vil jeg tænke videre på, hvornår jeg ka købe en ny mobil, fordi min nuværende sucks.
For noget tid siden, så jeg et program fra Afrika, hvor små børn, og faktisk også nogle lidt ældre, havde deres bedste dag i deres liv, da en eller anden hjælpeorganisation havde betalt en ny legeplads til dem. Disse børn ejer ingenting. Så at de nu får et klatrestativ, en rutschebane og 4 gynger, betyder jo alt for dem. Disse er glade for det de har og sætter pris på det. De er meget lykkeligere end vi danskere nogensinde bliver...
Hold da en roman, jeg fik skrevet der